Sådan øger du fokus når du føler dig stresset

Selvom det instinktivt klinger negativt i ørerne, er stress ikke altid dårligt – kortvarig stress kan øge din produktivitet ved at motivere dig og give dig energi, og hjælper sommetider på hukommelsen, men en længerevarende stresset hverdag kan have den modsatte virkning.

Forestil dig dette: Det er mandag morgen og du skal til at tage af sted på arbejde, men du kan ikke lade være med at stresse over alle de mails der sikkert ligger og venter på dig, og mødet du har fra morgenstunden, er du endnu ikke helt klar til. For at toppe det hele af, tager det dig 10 kostbare minutter at finde husnøglen (hvilket viste sig at være lige foran dig).

Sådan nogle situationer handler ikke bare om dårligt held. Når presset bliver et dominerende element i hverdagen, påvirker det nemlig både ens motivation, hukommelse og energi negativt.

Hvad er stress for noget?

Stress er kroppens naturlige reaktion på skadelige situationer eller situationer der får dig til at føle dig truet. Det er ikke en sygdom, men på sigt, hvis ikke man får den negative stress ud af ens hverdag, kan det udvikle sig til en psykisk sygdom. Vi kan alle opleve at føle os stressede til tider, men hvad der stresser en og hvordan det påvirker en, er forskelligt fra person til person.

Det betyder at:

· Noget du ikke finder stressende kan være stressende for en anden

· Stress kan påvirke alle de forskellige dele af din krop

· Hvordan kroppen påvirkes af stress, varierer fra person til person

Stress kan have fysiske symptomer, som vi oftest nemt bemærker – du kan måske mærke din hurtige hjertebanken eller hvordan dine muskler spænder op, eller du kan få ondt i maven. Men stress kan også påvirke hvordan din hjerne virker, hvilket du ikke nødvendigvis opdager – det kan blandt andet lede til tankevirvar eller en negativ tankegang.

Uanset hvordan du påvirkes, er det vigtigt at sørge for at du ikke er stresset hele tiden. Derfor er det vigtigt at finde måder du kan holde stressniveauet nede, blandt andet ved at blive bevidst om hvordan du bliver påvirket, inklusiv de måder det påvirker din hjerne.

Hvordan påvirker stress din hjerne?

Stress og en generelt presset hverdag påvirker din hjerne på forskellig vis. Det kan påvirke måden du tænker og opfører dig på (hvem har ikke prøvet at åbne munden i en stresset situation og høre en helt andens ord komme ud?). Her er nogle af de mere almindelige tegn mange mennesker vil opleve i en stresset situation:

· Tankevirvar

· Være ude af stand til at fokusere og få ro i hovedet

· Opleve at hjernen ”tåger” (manglen på mental klarhed)

· Konstant bekymrende tanker

· Bange følelser

· Være glemsom eller uorganiseret

· Træffer dårlige valg

· Føle sig overvældet eller negativ

· Svært ved at sove

· Laver overspringshandlinger eller undgår ansvar

Hvad kan du gøre i stressfulde perioder?

Hvis du oplever at stressen begynder at fylde for meget – fx at du føler dig stresset af arbejdet i din fritid – kan du håndtere det ved at arbejde med både årsagen og symptomerne.

Du kan håndtere årsagen ved at:

· Jævnligt tage pauser fra jobbet

· Få nok søvn, så din hjerne har tid til at komme sig ovenpå dagen

· Tage tid ud af skemaet til at socialisere med venner og familie – det er vigtigt!

· Få grinet og gør plads til de ting du normalt synes er sjove

Du kan nedsætte symptomerne ved at:

· Holde dig aktiv og få pulsen op jævnligt

· Lytte til musik du kan lide

· Bruge afslapningsteknikker såsom langsom vejrtrækning og meditation (det behøver ikke tage mere end 5 minutter)

· Supplere med kosttilskud, der kan bidrage med overskud og fokus. Eksempelvis bidrager ginsengproduktet Ginsana til det mentale overskud og kroppens modstandsdygtighed overfor stress, mens KeenMind understøtter de kognitive funktioner, hukommelsen, koncentrationen og evnen til at lære.

  • Tilbud! Udsolgt

    Ginsana® Tonic 250 ml

    99,00 kr. Læs mere
Referencer

1. Sundhedsstyrelsen. Stress. Tilgængelig på: https://www.sst.dk/da/viden/mental-sundhed/stress Tilgået oktober 2021.

2. healthdirect. Stress management. Tilgængelig på: https://www.healthdirect.gov.au/stress-management Tilgået oktober 2021.

3. Cherry K. 5 surprising ways that stress affects your brain. Tilgængelig på: https://www.verywellmind.com/surprising-ways-that-stress-affects-your-brain-2795040 Tilgået oktober 2021.

4. White DM. Recognizing and dealing with stress. Tilgængelig på: https://psychcentral.com/lib/recognizing-and-dealing-with-stress Tilgået oktober 2021.

5. WebMD. Stress symptoms. Tilgængelig på: https://www.webmd.com/balance/stress-management/stress-symptoms-effects_of-stress-on-the-body#1 Tilgået oktober 2021.

6. Scott E. Causes of stress differentials between individuals. Tilgængelig på: https://www.verywellmind.com/why-do-stressors-affect-people-differently-3145061 Tilgået oktober 2021.

7. Cole N. Burned out: This 1 habit will ensure you never burn out again. Tilgængelig på: https://www.inc.com/nicolas-cole/the-1-habit-that-prevents-burnout.html Tilgået oktober 2021.

8. Bergland C. Cortisol: why the stress hormone” is public enemy no. 1. Tilgængelig på: https://www.psychologytoday.com/us/blog/the-athletes-way/201301/cortisol-why-the-stress-hormone-is-public-enemy-no-1 Tilgået oktober 2021.

9. healthdirect. Irritability and feeling on edge. Tilgængelig på: https://www.healthdirect.gov.au/irritability-and-feeling-on-edge Tilgået oktober 2021.

10. healthdirect. Relaxation techniques for stress relief. Tilgængelig på: https://www.healthdirect.gov.au/relaxation-techniques-for-stress-relief Tilgået oktober 2021.

Læs mere om mentalt overskud og hjernesundhed her

Mental skarphed – det handler om at holde hjernen sund

Oplever du nogle gange, at din koncentrationsevne og evne til at tænke klart forlader dig et kort øjeblik? Bare rolig – du er ikke alene!

Faktisk har forskere fundet ud af, at det ikke først er når vi bliver ældre, at vi får udfordringer med hukommelse, fokus og koncentration! Heldigvis kan vi gøre noget ved det selv gennem en sund kost og motion.

Læs mere »

5 simple tips til energi og mentalt overskud

Selvom vi byder efterårets smukke farver, friske luft og hygge velkommen, så kunne vi godt undvære de mørke morgener, løbende næser og det mærkbare fald i energiniveauet, som efteråret også bringer. Vi har samlet 5 tips til, hvordan du kan maksimere din energi og mentale overskud med ganske simple tiltag. Tip nr. 1: Spis sundt

Læs mere »

Støt din hjerne

At tilskud af fiskeolie med et ekstra højt indhold af omega-3 fedtsyren EPA støtter børns evne til at koncentrere sig og lære har været påvist i flere undersøgelser, heriblandt det store engelske Oxford-Durham studie. Fiskeolie indeholder to gavnlige fedtsyrer – EPA og DHA. Og forskningen viser, at forholdet mellem de to fedtsyrer er uhyre vigtigt for

Læs mere »
Scroll to Top