Sund julekonfekt

Julen er en tid med hygge, god mad og søde sager. Det behøver dog ikke nødvendigvis betyde, at kosten er uden næring – tværtimod.

Man kan lave mange spændende og velsmagende madretter og konfekt, som ikke går på kompromis med næringsindholdet. Vi har her et bud på, hvordan du kan sikre dit og resten af familiens indtag af sunde fedtsyrer i en tid, hvor især fisk i kosten begrænser sig til den fiskefilet vi får til julefrokosten.

Med denne opskrift på havregrynskugler med citrusaroma får du både tilfredsstillet den søde tand og din krops behov for omega-3 og omega-6. Lav havregrynskugler med eye q® med citronaroma og få nem og lækker konfekt med et forfriskende hint af citrus.

Opskrift til 30 stk. (med 5 x dagsdosis eye q®):

125 g havregryn, finvalsede
75 g rørsukker
25 g kakao, usødet
50 g smør
3 spsk. appelsinjuice
5 tsk. eye q® flydende med citronaroma

Bland de tørre ingredienser sammen og smuldr smørret i. Derefter tilsættes appelsinjuice og eye q® flydende med citronaroma. Der må gerne smages undervejs 😋

Hvis det er for klistret til at rulle kugler, så kom lidt mere havregryn i. Hvis det derimod er for tørt, så kan du komme lidt mere appelsinjuice i. Form små kugler og tril dem i kokosmel.

Med denne opskrift er familiens indtag af omega-3 og 6 sikret på få minutter. Skal du prøve at lave dem derhjemme?