Sådan hjælper du dit forkølede barn til at få en rolig søvn

Hvordan hjælper man sit forkølede barn til en rolig nat?

Det kan være svært som forælder at se ens barn være sløj og utilpas. Forkølelser er en af de mest almindelige sygdomme for børn og kommer desværre ofte med en nattehoste. Det gør det svært for dem at få ro om natten og det kan gøre det vanskeligere at komme ovenpå igen.

Hoste og forkølelse ved børn

Hoste, forkølelse og virusser som influenza er meget almindeligt for børn at blive udsat for jævnligt. Små børn bliver oftest smittet med disse mellem 6 til 12 gange om året.

De mest almindelige symptomer på en forkølelse ved børn er:

  • kriller i halsen
  • løbende eller tilstoppet næse
  • træthed
  • ondt i halsen
  • hoste
  • hyppige nys

En af de sværeste symptomer at håndtere kan være hosten om natten. Nogle af de nedenstående råd kan hjælpe med at lette dit barns hosten og give dem ro til at få noget tiltrængt søvn.

Hvordan du afhjælper et barns nattehoste:

  • Honning – forskning viser at ved at give børn over 12 måneder 1 til 2 teskeer honning 30 minutter før sengetid kan hjælpe med at reducere intensiteten af hosteanfald og forbedre søvnen (for både barn og forældre).
  • Søvnpositionen – hæv barnets hoved og hals mens de sover ved at lægge et par bøger under sengebenene eller læg et par puder under madrassen for at reducere hosten om natten.
  • Luftfugter – sæt en luftfugter til i dit barns soveværelse om natten. En luftfugter tilføjer fugt til luften, hvilket hjælper dit barns luftveje fra at tørre ud og løsner slim i næse og hals. Det kan hjælpe på tilstoppelsen og forbedre hosten om natten.
  • Varmt bad – et varmt bad med en masse damp før sengetid kan også hjælpe med at løsne slimen.
  • Væske – sørg for at dit barn driller rigeligt med væske dagen igennem, da det kan hjælpe med at lindre nattehosten. Vand og andre drikke fortynder slimen i hals og næse, hvilket gør det nemmere for dit barn at hoste det op og komme af med det.
  • Hønsekødssuppe – det virker måske kliché, men der er faktisk studier der viser at særligt hønsekødssuppe kan være af gavn når man er ramt af forkølelse og andre virusinfektioner.

Det kan være svært at se sit barn være syg, men for det meste er de tilbage til at løbe, hoppe og lege på ingen tid. Men hvis i oplever at temperaturen fortsætter opad, sygdommen holder ved, i ser usædvanlige symptomer eller vejrtrækningsproblemer bør i altid ringe til jeres læge eller lægevagten og få tilset barnet, så han/hun kan komme ovenpå igen.

Referencer:

1. Royal Children’s Hospital Melbourne. Cough – factsheet. 2020. https://www.rch.org.au/kidsinfo/fact_sheets/Cough/ – Tilgået 14. februar 2022.

2. Schare RS. Colds. Kids Health. 2020. https://kidshealth.org/en/parents/cold.htmlTilgået 14. februar 2022.

3. Cohen HA, et al. Pediatrics. 2012; 130: s. 465–471.

4. Norris T. How to treat a cough in toddlers at home. Healthline. 2018. https://www.healthline.com/health/parenting/toddler-cough-remedyTilgået 14. februar 2022.

5. Villines Z. 9 methods for relieving congestion in toddlers. Medical News Today. 2020. https://www.medicalnewstoday.com/articles/9-methods-for-congestion-relief-in-toddlersTilgået 14. februar 2022.

Scroll to Top