Støt din hjerne

At tilskud af fiskeolie med et ekstra højt indhold af omega-3 fedtsyren EPA støtter børns evne til at koncentrere sig og lære har været påvist i flere undersøgelser, heriblandt det store engelske Oxford-Durham studie.
 
Fiskeolie indeholder to gavnlige fedtsyrer – EPA og DHA. Og forskningen viser, at forholdet mellem de to fedtsyrer er uhyre vigtigt for virkningen.

 
Et dobbeltblindt, cross-over studie af nyere dato viser netop, at fiskeolie-tilskud med  tre gange så meget EPA som DHA tilsyneladende kan forbedre ikke bare børns, men også voksne hjerners evne til at bearbejde ny information.
 
Undersøgelsen er offentliggjort i Human Psychopharmacology Clinical and Experimental.
 
Nogle hjerner er fra naturens hånd i stand til at arbejde både hårdt og længe uden at føle sig presset, mens andre bliver „udmattede” af at bearbejde selv små mængder information.
 
I denne pågældende undersøgelse blev 13 raske universitetsstuderende  – fire mænd og ni kvinder i alderen 20-34 år – fordelt i to grupper. Gruppe 1 indtog i en periode på 30 dage et tilskud af fiskeolie med ekstra EPA (i forholdet 3.2 EPA til 1 DHA), mens gruppe 2 i samme tidsrum tog et fiskeolietilskud med et højt indhold af DHA.  Herefter holdt begge grupper 30 dages „udvaskningspause”, hvorefter de byttede tilskud, så gruppe 1 i de følgende 30 dage tog et DHA-rigt tilskud, og gruppe 2 tog et tilskud med højt indhold af EPA.
 
Opfølgende MRI-scanninger af de studerendes hjerner efter hver periode viste, at tilskud af de EPA-rige støttede de studerendes evne til at bearbejde store mængder information uden at blive stressede – hvilket jo er en vigtigt pointe, hvis man skal til eksamen eller befinder sig i en anden situation, hvor man skal presse sin hjerner til det yderste.

EPA giver høj hastighed

4-ugers tilskud af fiskeolie i forholdet 3.2 EPA til 1 DHA forøger nervebanernes effektivitet, så hjernen arbejder hurtigere, konkluderer forskerne.
Scanningerne viste også, at hjernen generelt skal arbejde mindre hårdt for at bearbejde en given mængde information, når den er blevet styrket med EPA, oplyser de.

Fakta:

EPA (eikosa-pentaen-syre) og DHA (dokosa-hexaen-syre) er to langkædede fedtsyrer i omega-3 (fiskeolie), som begge tilskrives en række sunde fysiologiske virkninger rundt om i kroppen. Hvilken fedtsyre der gavner hvor, er ikke endeligt  afklaret, men meget tyder som sagt på, at EPA blandt andet har stor betydning for kommunikationen i hjernen. Desuden ser det ud til, at det er nemt for kroppen af omdanne EPA til DHA, hvis den har behov. Hvorimod det er svært at konvertere DHA til EPA.
 
Der er stor forskel på indholdet af fedtsyrer i fisk, samt om fedtsyrerne er mættede, enkeltumættede eller flerumættede. Flerumættede fedtsyrer har stor ernæringsmæssig værdi og findes hovedsagligt i fisk. 
 
Flerumættede fedtsyrer inddeles i essentielle fedtsyrer og ikke essentielle fedtsyrer. At de er essentielle betyder, at man ikke selv kan producere disse i tilstrækkelige mængder, men i praksis skal have dem tilført udefra via kosten eller som et kosttilskud.
 
Mange kalder ofte omega 3 fedtsyrerne EPA (C20:5) og DHA (C22:6) for essentielle fedtsyrer, selvom det strengt videnskabeligt kun er omega 3 fedtsyren alfalinolensyre (C18:3) og omega 6 fedtsyren linolsyre (C18:2) der er essentielle.
 
DHA frigøres konstant fra cellemembranen og for at membranen skal kunne fortsætte med at fungere optimalt, må de frigjorte fedtsyrer erstattes. Et højt indhold af EPA i forhold til DHA har betydning når man vælger sin fiskeolie og ønsker at erstatte DHA i cellemembranen. EPA er med til at regulere omsætningen af fedtsyrer og fornyer dermed de frigjorte fedtsyrer. Derudover viser erfaring, at det ikke kun er den totale mængde omega 3 fedtsyrer, men at det indbyrdes forhold mellem EPA og DHA har stor betydning for produktets egenskab.
 
Equazen eye q er fremstillet af ansjoser, sardiner og makreller, som er fanget i de sydlige oceaner på bestemte tider af året, efter de har gydt og hvor de konsumerer store mængder plankton. Fiskene indeholder i den periode store mængder EPA i forhold til DHA. Sammensætningen i Equazen eye q ved anbefalet daglig dosis på 2 kapsler er: 186mg EPA, 58mg DHA og 20mg GLA.
 
Altså hele 3,2 dele EPA i forhold til 1 del DHA.
 
Det betyder, at sammensætningen af EPA og DHA i Equazen eye q er anderledes og adskiller sig fra øvrige fiskeolier på markedet. Det er også derfor at man ikke kan overføre de studier, der er foretaget på Equazen eye q til andre fiskeolier.

Equazen eye q´s egenskaber er gennem mange år dokumenteret i flere kliniske studier som er publiceret i anerkendte tidsskrifter. En af fordelene ved forskning er at et produkt som har vist dokumenteret virkning i et videnskabeligt studie kan garantere at det optages i kroppen, virker efter hensigten og er sikkert at indtage.
 
Et regelmæssigt indtag af Equazen eye q bidrager med de vigtige essentielle fedtsyrer EPA og DHA til både børn og voksne.

Scroll to Top