Sådan hjælper du dit 3-5-årige barn til at blive klar til at læse

Læseevner udvikles forskelligt fra barn til barn og hvis dit barn ikke kan læse og skrive deres eget navn før skolestart, er det helt normalt. Der er dog måder, du kan opmuntre og bidrage til barnets iver efter at læse.

Børn udvikler deres læseevner i forskelligt tempo. For eksempel:

  • De fleste førskolebørn kan nævne deres yndlingsbog; holde en bog; bladre i bogen; lade som om/forsøge at læse; kan se forskel mellem tilfældige linjer og bogstaver/tal
  • Nogle kan endda genkende og skrive nogle bogstaver eller tal; nævne nogle bogstaver; komme på små rim og sjove sætninger
  • Et mindretal kan måske forudsige slutningerne på historierne; læse og skrive deres eget navn; genfortælle historier de er blevet fortalt

For at opfordre til læseglæde og en god udvikling af barnets læseevner kan det være en god idé at starte med at gøre bøger til en del af hjemmet. Hvad enten det er børnene, som ser dig læse dem eller i lader børnene have deres egen samling bøger de kan tegne ud fra, bør læsning gøres til et fokus i familien.

Nogle sjove aktiviteter i kan lave sammen

  • Vælg læsemateriale sammen (i boghandelen eller på biblioteket). Der er ikke noget, som hedder dårlig læsning, så hvad enten det er en tegneserie, et magasin, bog eller sangbog er det helt fint.

”Benjamin elsker faktisk vores ture til boghandelen. Han tager mig i hånden og hiver mig over til børneafdelingen, hvor han vælger bøger og tegneserier til hans samling. Han er så stolt af hans samling, at han viser den frem til alle vores gæster.” – Forælder til Benjamin på 4 år

  • Inspirer til al slags skrivning. Hvis bogstaverne indimellem står bagvendt eller farveblyanten bliver holdt på en sjov måde, så er det helt fint. I denne alder er det bare en del af læringsprocessen!

  • Leg ord- og lydlege for at udforske og udfordre barnets kreativitet. Start med at få dem til at nævne det bogstav deres yndlingsord starter med, og som de kommer ind i legen kan du bede dem om at nævne ord, som starter med det samme bogstav. For eksempel kan du stille dem spørgsmål som, ”hvilket bogstav starter k-k-kat med?” Og så kan du gå videre til ”kan du nævne andre ord, som starter med k?”

  • Prøv aktiv læsning. I stedet for bare at læse sammen, kan i også snakke frem og tilbage om det i læser. Spørg dem, hvad de tror vil ske i historien.

  • Gør læsning til et ritual før sengetid. Denne tid er kvalitetstid for både dig og dit barn. Brug denne tid til at putte og læse sammen.

  • Lav en samling af sjove fakta. Læs non-fiction bøger og find sjove fakta om emner dit barn elsker – fra katte til dinosaurer, og lav en samling af de sjove fakta i finder sammen, så de kan vise det til venner og familie.

  • Genlæs favoritterne igen og igen og igen. Gentagelse er rigtig godt i denne alder og det giver masser af selvtillid.

”Olivers yndlingsbog er helt sikkert ”Min mormors gebis” af Jakob Martin Strid. Den bedste ting ved bogen er, at den er fyldt med fjollede illustrationer og rim og remser, som vi kan læse og fnise af sammen. Han vælger et nyt favoritrim hver uge, og vi læser det igen og igen uden ende. I slutningen af ugen citerer han hans yndlingssætninger til alle som vil lytte.”– Forælder til Oliver på 5 år

Referencer:

  1. Healthfully. How to teach a 4-year-old to read. Available at:
    https://healthfully.com/173242-how-to-teach-a-4-year-old-child-to-read.html
  2. Pearson. Top 10 tips to help children enjoy reading. Available at:
    https://www.pearson.com/uk/learners/primary-parents/learn-at-home/help-your-child-to-enjoy-reading/top-10-tips-to-help-children-enjoy-reading.html
  3. Scholastic. Raise a reader: a parent guide to reading for ages 3-5. Available at: https://www.scholastic.com/parents/books-and-reading/books-and-reading-guides/raise-reader-parent-guide-to-reading-ages-3-5.html
Scroll to Top