10 Facts om Hovedlus

Det nye skoleår er skudt godt i gang og med det følger en øget risiko for en omgang smitte med hovedlus.

Hovedlus smitter kun ved tæt kontakt – hoved mod hoved, og netop derfor ses smitte primært mellem mindre børn, fordi de har en tættere kontakt når de leger. Kilden til lus er altså ofte at finde blandt legekammerater og familiemedlemmer.

Vidste du det?

Du må gerne gå i skole med lus

De officielle anbefalinger lyder, at man ikke skal blive hjemme fra skole fordi man har lus. Man skal dog begynde lusebehandling med det samme og det er en god idé at fortælle det til sine venner, så de også kan få en kæmmetur.

Lus er meget udbredte

Chancen for at du er den eneste der har eller har haft lus, i din omgangskreds, er forsvindende lille. Hovedlusen er nemlig den mest udbredte parasit, der lever på mennesker. På verdensplan mener forskere, at over 32 millioner børn på mellem 4 og 14 hvert år bliver inficeret.

Lus kan ikke flyve

Lus har ikke vinger, og de kan hverken flyve eller hoppe. Lus er næsten blinde og kan ikke se, hvilken farve eller type hår du har.

Æg i håret betyder ikke nødvendigvis lus

Luseæg i håret betyder ikke nødvendigvis, at du har lus. Hvis de sidder mere end en centimeter fra hovedbunden, er de døde eller tomme æg. Man kan ikke blive smittet med luseæg. Æggene sidder fast på hårene og kan ikke falde af.

31 januar er lusenes D-dag

Den 31 januar er i I Danmark National Lusedag. Her opfordres alle forældre til at kæmme deres børn, så man via fælles front kan komme lusene til livs. I år var det 15. gang, lusedagen afholdtes.

Lusene skifter farve

Lus er lysere i de nordiske lande, hvor mange har lyst hår. Hovedlus fra geografiske områder, hvor befolkningen har mørk hud og mørkt hår, har mere pigment end hovedlus fra områder med en lysere befolkning. Det skyldes sandsynligvis, at de mørke lus er sværere at opdage i mørkt hår, mens de lyse nemmere kan gemme sig i lyst hår. Lus kan være så blege og gennemsigtige, at de ser helt røde eller lyserøde ud, lige når de har suget blod.

Lus suger blod fra både rige og fattige

I gamle dage troede man kun det var de fattige og beskidte, der fik lus. Fakta er dog at lus er bedøvende ligeglade, blot der er hud og hår at boltre sig i.

Lus elsker piger

Lus ser ud til at foretrække piger. 75 % af dem, der har haft lus det sidste år, er piger eller kvinder. Det kan selvfølgelig også være fordi der er flere piger end drenge der har langt hår, og at de svinger mere rundt med håret og derfor nemmere smitter hinanden.

Lus og overtro

Lus var forbundet med overtro i gamle dage. Blandt andet kunne man bage lus ind i en pandekage for at slippe af med blæreslaphed, appetitmangel og koldfeber.

Lus er faktisk et sundhedstegn

At komme hjem fra skole med lus, er faktisk ganske fint. Det betyder nemlig at man har haft tæt kontant med andre mennesker som f.eks. de andre børn henne i børnehaven eller skolen.  En enspænder bliver ikke så let smittet med lus, for lusene smitter kun via tæt fysisk kontakt.

samvirke.dk

Forebyggelse og Behandling

Har man lus skal man behandle og lade sine tætte omgivelser, venner og familie det vide, så de også kan tjekke for lus.

Forebyggelse og behandling? Her finder du et par gode råd.

Kaemmebalsam400

Nova TTO KæmmeBalsam

Er udviklet til kæmning af hår med lusekam. KæmmeBalsam gør kæmning let og effektiv, da den forhindrer lusen i at kravle hen, hvor man lige har kæmmet. Samtidig er det en nærende balsam.

Macadamia olie: Virker blødgørende og fugtbevarende for huden.

Pebermynte: Stimulerer hårbunden og giver en dejlig frisk fornemmelse.

Kamille: Beroliger og plejer en irriteret hårbund.

Avocado: Tilfører håret næring og glans og gør det lettere at rede igennem.

Anvendelse: Fordel KæmmeBalsam let i fugtigt men nyvasket hår. Kæm derefter håret grundigt. Til langt hår anbefales en stålkam. Skyl derefter håret grundigt med rigeligt vand. Man kan evt. vaske håret med Nova TTO Shampoo efter kæmning. Gentag behandlingen med Nova TTO Kæmmebalsam og tættekam hver anden dag i 14dage.

Erstatter IKKE lusemiddel.

Indeholder: Macadamia olie, pebermynte, kamille og avocado (400ml)